top of page
Top

Bibliotekscaféen

Velkommen til vores hyggelige

Bibliotekscafé

i Sindingrummet v. Forsamlingshuset

 

Vi har åbent

fredage kl. 15.00 - 17.00

 

Kulturambassadørerne er der for at hjælpe dig med at bestille

bøger på Silkeborg Biblioteks hjemmeside, downloade lydbøger

og meget mere.

 

Vi har "BYT-EN-BOG"- kassen, hvor du kan aflevere

en bog og tage en anden med hjem. Eller købe en bog for 10,-. 

 

Der er bøger til børnene, den kreative, krimielskeren

og til dig der elsker en god roman.

 

Vi sælger kaffe, te og hjemmebag samt øl og vand.

 

Vi har flere spændende arrangementer

på vej, læs mere under Cafékalenderen.... 

 

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev på

bibliotekscafé.sinding@gmail.com

Vi glæder os til at se dig!  

Formål:

 

Med ”Sinding-rummet” vil vi:

 

         Flytte biblioteket ud, hvor brugerne er

         Tilbyde brugerne en fysisk indgang til et virtuelt tilbud

         Give brugerne adgang til bibliotekets mest grundlæggende tilbud – afhentning/aflevering, bestilling

         Inspirere og udfordre

         Give fleksible åbningstider

         Synliggøre såvel det digitale som det fysiske bibliotek

         Give øget brugerindflydelse

         Tilbyde professionelle medarbejdere, som kommer ud og leverer de aktuelle

biblioteksydelser, som konkret efterspørges: læringsaktiviteter, formidlingsaktiviteter og events.

 

Målgruppe:

 

Borgerne i Sinding og omegn.

 

Baggrund:

 

Lukning af mange små biblioteksfilialer har givet behov for nye distribuerede bibliotekstilbud.

Bibliotek.dk´s succes betyder et øget behov for lokale afhentningssteder.

På baggrund af en henvendelse fra en lokal brugergruppe, har vi valgt at tage udgangspunkt

i landsbyen Sinding, som er placeret nord for Silkeborg, og som har ca. 350 indbyggere.

Sinding er et stærkt  og velfungerende lokalsamfund, hvilket skaber

forudsætningen for at eksperimentere med brugerinddragelse og for at udvikle nye biblioteksservices.

Tilbudene i ”Sinding-rummet” vil være en vifte af ydelser, som baserer sig på forpligtende og gensidige

relationer imellem nøglepersoner i lokalsamfundet og bibliotekets medarbejdere.  Konkrete ydelser

og tilbud skal tage afsæt i udsagn fra lokalt nedsatte fokusgrupper.

 

Aktiviteter:

 

Etablering af samarbejde i lokalsamfundet.

Markedsføring af projektet.

 

Indretning af ”Sinding-rummet”:

 

-  Opsætning af bærbar PC.

Opsætning af afleveringskasse.

-  Tilbud om undervisning i digitale services.

-  Tilbud om arrangementer jævnfør bibliotekets sæsonkatalog.

-  Kørsel af materialer.

 

bottom of page